Hvordan AdWords kan hjælpe dig i dit arbejde med SEO

Amazon annoncering

Det behøver bestemt ikke være et spørgsmål man skal vælge SEO eller AdWords når der skal prioriteres ift. tid og marketingbudgetter. Der er flere synergier mellem de to forskellige kanaler og dertilhørende aktiviteter man med fordel kan gøre brug af, i stedet for at skulle vælge en frem for den anden. Jeg vil i dette indlæg vise dig hvilke værktøjer du kan benytte til SEO fra dit arbejde med Google AdWords.

AdWords og SEO giver meget mere data – og langt mere præcist

For det første, så kan du ikke få for meget data. Du kan få så meget data at du er nødt til at være selektiv når du skal analysere, men det vil aldrig være et problem at få mere data. Og dét er bestemt noget AdWords kan hjælpe dig med. Hvorfor skulle du ikke bruge din værdifulde viden og erfaringer fra AdWords til SEO – eller omvendt for den sags skyld?

Som du ved fra dit arbejde med Googles Keyword Planner når du skal lave søgeordsanalyse, så er det ikke den mest akkurate data du får stillet til rådighed. Stadig ganske relevant, og kan give dig et billede af hvordan virkeligheden ser ud – men præcist kan man ikke kalde det.

Det er din data med AdWords derimod. Tilføjer du et keyword til din AdWords kampagne som du er interesseret i at vide mere om, så kan du her få meget præcise tal for netop dette. Ganske vidst ikke gratis, men dog præcis.

Søgeord med stor volumen

Med en AdWords konto vil det ikke tage dig lang tid før du finder søgeord der har stor volumen, og får mange eksponeringer (kaldt “impressions” på engelsk). Disse søgeord er selvfølgelig rigtig interessante med både AdWords og SEO, og kan du være til stede på begge måder, og være repræsenteret i både de naturlige og betalte resultater, så vil du få meget mere trafik.

Studier viser, at hvis man er repræsenteret med sit brand mere end én gang i søgeresultaterne, vil det mere end fordoble dine klik. Altså giver 1 + 1 i dette tilfælde mere end 2.

Søgeord der leder til salg

De søgeord du har i din AdWords konto som virkelig trækker op i gennemsnittet ift. ROI, omsætning og ikke mindst konverteringsrate er selvfølgelig ekstremt interessante for dit arbejde med SEO. For her har du en garanteret formel til succes hvis du med dit SEO-arbejde kan få skabt dig nogle bedre placeringer på Google.

For dyre og uprofitable søgeord

Fordi de meget brede søgeord som får flest søgninger som oftest er de søge med meget dyre klik, er det for mange annoncører ikke en god forretning at byde på denne trafik. Klikpriserne er simpelthen for høje, og konverteringsraten for lav.

Men det betyder jo ikke at du ikke kan bruge disse søgeord i dit SEO-arbejde til at skabe noget værdifuld trafik, som måske ikke leder til direkte salg, men som skaber kendskab til dit brand. Kendskab som senere kan lede til salg, eller måske anbefalinger til andre i din målgruppe via Word-of-Mouth (WOM).

Øg klikrate ved at splitteste annoncebudskaber

Hvis du nogensinde har læst om AdWords før, så har du med garanti hørt om at det at splitteste annoncebudskaber er helt essentielt for succes. Men hvorfor skulle denne viden kun kunne bruges til din betalte markedsføring?

Finder du ud af at nogle helt specielle ord eller USP’er fungerer bedre end andre, fx “Fri fragt” i stedet for “Hurtig levering” – hvorfor så ikke også bruge disse i dit title tag? Hvis det leder til en højere klikrate (CTR) kan disse user signals være med til, at øge dine rankings på Google. Og ikke bare titles, men du kan bestemt også teste dette af med din meta description.

Øg konverteringsrate ved at splitteste landingssider

Det er muligt at splitteste landingssider fra din organiske trafik, hvis du betaler for systemer som Optimizely eller Visual Website Optimizer (VWO). Men det vil kræve at du er villig til at betale et beløb hver måned – og hvis du nu alligevel er igang med AdWords, hvorfor så ikke bare bruge denne trafik?

Du kan sagtens opsætte en annoncegruppe med to annoncer, hvor den eneste forskel på disse annoncer er den landingsside de henviser til. Og her kan du splitteste lige så tosset du vil, så længe du stadig er villig til at betale for trafikken.

Ikke nok med at du så kan spare et ekstra månedligt gebyr til endnu en service, du kan også splitteste på en hel ny måde med at gennemtænke hvilken købsprocess besøgende skal igennem, alt afhængig af hvilke søgeord de har søgt på.

Er de fx stadig i informationssøgnings-fasen og bruger ord som “anmeldelse”, “sammenligning”, “priser”, “billig”, “fri fragt”, “hurtig levering” etc. – så skal de måske ikke sendes direkte til din produktside, men i stedet til et blogindlæg, artikel eller guide der svarer dem på det spørgsmål de leder efter. Og derefter kan du selvfølgelig lede dem videre i købsprocessen.

Husk på, det kan meget vel være for dig at du finder frem til, at alle søgeord der indeholder “billig” slet ikke fungerer på din nuværende landingsside, og at de derfor skal have en helt speciel én. Og det vil du have ekstremt svært ved at finde ud af, med din organiske trafik, og brug af et tool som Optimizely eller VWO. For ikke at sige at det er umuligt.

Forøget synlighed og mere trafik med både Google AdWords og SEO

Den sidste grund er selvfølgelig den helt åbenlyse: Du skal selvfølgelig benytte dig af både SEO & AdWords – fordi synergien er så ekstrem vigtig, og at du ikke bør være i en situation hvor du vælger den ene frem for den anden.

Du vil med garanti kunne få mere succes med dine online marketing aktiviteter, hvis du benytter dig af begge discipliner på samme tid. Det kræver selvfølgelig tid og penge – men det helt klart investeringen værd.

Kender du til andre måder hvor man kan bruge AdWords til sit SEO arbejde, så del det endelig i kommentarerne herunder. Har du spørgsmål til noget af det jeg har skrevet er du selvfølgelig også meget velkommen til at stille dem 🙂

Kunne du tænke dig at lære mere om Google AdWords kan jeg anbefale dig at downloade og læse min gratis bog – eller overveje at tage et af de mange danske kurser inden for Google AdWords.

Læs mere om emnet:

[rating_form id=”1″]

5 Kommentarer

  1. Nikolaj Toxværd

    Hej Anton

    Fedt indlæg! Jeg er meget enig i dine betragtninger. Der kan være super meget synergi mellem SEO og Ads, når man bruger dem rigtigt. Generelt synes jeg man bør tænke dem mere sammen i sin strategi kontra enten eller. Jeg overtager ofte en online markedsføringsindsats, der har fokuseret på det ene og udelukket det andet. Hvad er dine erfaringer her?

    Svar
    • Anton Hoelstad

      Hej Nikolaj! Jeg kunne ikke være mere enig – det er typisk sådan at virksomeheder foretrækker den ene frem for den anden, og så neglicerer den de har mest interesse i (eller styrker indenfor).

      Svar
  2. Hanne Petersen

    Hej Anton,

    Tak fordi du gerne vil hjælpe mig videre med at finde en mand m/k der kan:

    – løbende holde min hjemmeside (WordPress) opdateret og hjælpe mig med det tekniske + give mig diverse gode råd
    – SEO
    – Adwords

    Jeg har en lille psykoterapeutisk praksis, som jeg gerne vil have til at vokse lidt mere. Mit budget er i den lave ende.

    Min hjemmeside: http://www.hannepetersen.dk

    Venlig hilsen
    Hanne

    Svar
    • Anton Hoelstad

      Hej Hanne,

      Beklager det meget sene svar. Din kommentar var simpelthen blevet væk blandt en masse der var røget i spam-filteret.

      Jeg antager (og håber) du har fundet en samarbejdspartner. Ellers er du meget velkommen til at skrive til mig via kontakt-siden, så skal jeg prøve at hjælpe dig videre 🙂

      Mvh Anton

      Svar
  3. Melissa

    Hej Anton
    Det er et rigtig interessant emne og tiden flyver – men både seo og adwords vil, når de kombineres, hjælpe din hjemmeside til at få flere visninger – og flere konverteringer i resultat.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SKAL JEG HJÆLPE DIG?

Anton Hoelstad
Specialist i Google Ads

Telefon:
+45 40 78 13 58

E-mail:
mail@antonhoelstad.dk

Kontakt mig her