Konge af internettet – Hvem kan reelt kalde sig kongen?

Hjem » Konge af internettet

Amazon annoncering

Jeg bliver nødt til at tage udfordringen op for at vise hvem det er der kan kalde sig konge af internettet, og rent faktisk få sat to streger under spørgsmålet om hvem der kan kalde sig kongen.

Indlægget er opdateret henholdsvis d. 28. november, d. 28. december og 12. marts  – se nederst i artiklen for opdateringer

Hvordan bliver man kronet som konge af internettet?

Udfordringen er opstået grundet en gammel kollega, som til frokostbordet på min tidligere arbejdsplads, Autobutler – RFQ-kongen over automekanikere, pralede af at være kongen af internettet – og stolt viste en Google-søgning frem med sit online visitkort på førstepladsen. Og som personer med flair for digital markedsføring, herunder min kollega Michael og jeg, bliver man helt automatisk udfordret, og lysten til at vise den kære CTO Johnny at han nemt kan vippes af pinden vækkes umiddelbart efter.

Hvordan ser stillingen ud i dag?

Billedet er taget d. 25.10.2015 – men skal nok inden for en relativ kort tidsramme ændre sig. Jeg har en klar forventning om at denne side hurtigt skal komme i top 3 – og også meget gerne inden for de næste måneder stjæle førstepladsen. Men lad os se hvad der sker – og jeg skal nok komme med opdateringer løbende herunder.

Stillingen i konkurrencen om at blive konge af internettet

Min ex-kollega og SEO-butler Michael har allerede taget udfordringen op, som i kan se på billedet han har indtaget andenpladsen, men ikke kommet højere siden da. Han udgav sit blogindlæg d. 04.01.2015 og har derfor næsten 10 måneders forspring for mig, som udgiver dette indlæg d. 25.10.2015.

Hvordan vil du så opnå førstepladsen på søgefrasen?

Jeg har tænkt mig at lave en analyse af min konkurrent som i øjeblikket har førstepladsen for at finde ud af, hvordan han er kommet dertil – og hvordan man med en side med så lidt indhold kan beholde positionen over den nuværende andenplads. Dernæst gennemgår jeg alt det jeg selv gør for at vippe majestæten af pinden.

Analyse af min konkurrent som i dag kan kalde sig kongen

Først har jeg taget et kort blik på hvordan førstepladsens nuværende domæne autoritet ser ud, samt linkprofilen sådan helt overordnet. Her kombinerer jeg som oftest både Ahrefs og Majestic, da det ikke altid er et helt tydeligt billede man får, specielt med danske websites, når man kun bruger den ene af dem.

Overordnet Ahrefs.com analyse

På billederne herunder kan I se den hurtige analyse der er blevet foretaget fra Ahrefs.com.

En domain rating på 50 er bestemt ikke dårligt, og faktisk ganske imponerende – og langt højere end jeg umiddelbart havde forventet af min konkurrent. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere – men når man også tager et kig på URL-ratingen som er 14, er der stadig bestemt plads til forbedring. 41 live backlinks fra 19 domæner er også ganske udmærket – men lad os lige tage et lidt dybere kig på hvad det er for en slags før vi klapper for meget i hænderne.

Ahrefs ankertekst analyse

Ahrefs ankertekst oversigt

Som I ser på billederne herover, har min modstander ikke været nervøs for at gøre for meget brug af Exact Match ankertekster – og det lykkedes ham alligevel at holde sin placering. Det fortæller mig, at jeg sagtens kan være lidt mindre varsom med mit valg af ankertekster i denne konkurrence – og at jeg skal have fat i noget lignende – specielt hvis jeg vil se resultater hurtigt.

Overordnet Majestic.com analyse

For at supplere min analyse har jeg brugt Ahrefs’ konkurrentværktøj Majestic, som gør brug af deres egne faktorer kaldet Citation Flow og Trust Flow, som også kan hjælpe mig med at danne et overblik over hvad der skal til, for at slå min konkurrent.

Det er ikke tit jeg ser en Trust Flow score på 0! Det bør jeg i den grad kunne klare at lave bedre, og det samme gælder for Citation Flow’et på 14. Majestic har opsnuset sig til 34 backlinks fra 13 forskellige domæner – men kun 8 forskellige IP-adresser. Her kunne man godt få en mistanke om, at der var tale om at nogle af de links der peger på sitet stammer fra den samme ejer – og det skulle ikke undre mig, at det var kongen selv. Nu bliver det bare spændende at se om jeg har ret i min antagelse.

Linkanalyse af de mest interessante links

Igen har jeg gjort brug af både Majestic og Ahrefs til at finde frem til så mange forskellige links som muligt. Billederne herunder kommer fra dem hver især, et billede med de top refererende domæner, og et andet med de specifikke undersider – og her kommer vi frem til noget rigtig interessant information.

Ahrefs link analyse URL rank Ahrefs link analyse domain rank Majestic link analyse Majestic domæne analyse

Her ser vi nogle forskellige slags domæner der ligner blogs eller noget tilsvarende, nogle sociale/forum profiler, og et link fra en kommentar på bilbasen. Men ved hurtigt at klikke ind på nogle af disse links, tegner der sig et helt tydeligt billede af kongens strategi. Kan du se en slags sammenhæng mellem de følgende sider?

andedammen-dk verdensdominans-dk daduck-dk bonzini-dk clanelg-dk fildeling-dk

Det er ikke fordi man har gjort sig umage med at skjule sammenhængen mellem domænerne eller dets ejer, vel? Og hvis man kan opnå den plads så sikkert så nemt, så bør det være muligt at overtage den trone.

Hvad gør du for at blive konge af internettet?

Herunder får I hele strategien, med alle de tiltag jeg foretager mig for at blive kongen af internettet. Lad os bare starte fra en ende af:

1. Skabe gennemført indhold

Modsat min konkurrent må man sige, at dette stykke indhold kommer til at være fyldigt og gennemført, og indeholdene 1.000+ ord. Min konkurrents side ser ud som følgende:

Den nuværende konge af internettet

Og som mange ved, værdsætter Google gennemført kvalitetsindhold – så det har jeg tænkt mig at give dem! Studier viser samtidig også, at indhold bestående af mange ord har langt større chance for at opnå topplaceringer end indhold med lav mængde af indhold.

2. Interne links

Det er helt oplagt for mig at udnytte min blog og dens voksende mængde indhold, til at skabe mig nogle links. Det har jeg tænkt mig at gøre ved at finde blogindlæg hvor denne historie kan fungere som et sjovt twist eller eksempel – og herefter linke til denne artikel. Lidt ligesom jeg her vil give noget værdi videre til mine sider om hvordan du med en Tier rabatkode kan få en gratis tur, og om en rabatkode til Voi som giver 5 gratis credits. Hvis du er mere til el-biler, så kig efter din Green Mobility coupon her, eller voucher til DriveNow her.

3. Eksterne links

Jeg købte mig forleden nogle expired domains med henholdsvis PageRank 3 og 5, som jeg har tænkt mig at benytte til denne sjove lille leg vi har gang i. En relevant artikel fra hver af disse med et link bør kunne give mig lidt af et boost.

4. Link fra Google+

En sjov lille tilføjelse til linkprofilen for denne side vil være et link fra min Google+ profil. Det er næsten så nemt og simpelt at det ikke burde være tilladt i vores konkurrence – men når man er op imod en konkurrent som benytter sig af sit eget netværk til at linke med eksakte ankertekster må jeg tage alle kneb i brug.

Det er det jeg har tænkt mig at gøre for nu – men har du forslag til hvordan jeg kan slå min gamle kollega må du kontakte mig med alle dine forslag, tips, tricks og fifs via min kontaktside. Det er yderst værdsat!


Opdatering 28. november

Nu er der gået en måned plus et par dage, og det er tid til at lave en opdatering på stillingen. Jeg må jo nok desværre erkende, at det ikke ser helt ud som jeg gerne ville have haft det, og at jeg måske var lidt optimistisk i begyndelsen. Men Rom blev ikke bygget på en dag (eller en måned), vel?

I de første dage hoppede denne side mellem placering 2 og 3, og jeg kæmpede dermed med SEO-butleren som tidligere havde taget udfordringen op. Det har dog nu stabiliseret sig, og desværre ikke til min fordel, da jeg som det ser ud lige nu, har en position som nummer 3.

SERPS - stillingen efter 1 måned

På plads nummer 4 (som jeg i en kortere periode selv havde, overgået af en tom Facebook side) har MetroXpress nu sneget sig ind for kun 4 dage siden, med en hyldest til Messi. Mon ikke den ryger længere ned på listen så snart aktualiteten ikke er til stede længere?

Lige under MetroXpress ser i ét af mine eksterne indlæg, efterfulgt af den tomme Facebook side. Og i bunden af første side på Google finder vi de to andre eksterne indlæg jeg har lavet – hvor kun ét af dem linker til denne side. Den der ikke linker hertil er lidt en test i sig selv – men mere herom senere.

Bunden af SERPs i stillingen efter 1 måned

Til sidst men ikke mindst kan I få et screenshot fra Google Webmaster Tools (Search Console) som viser min gennemsnitlige placering. Der var lige en enkelt dag hvor jeg fik placering som nummer 4 – ellers er alle på plads 3. Dette gav mig gennemsnittet på 3,4.

Google Webmaster Tools (Search Console) i stillingen efter en måned

Jeg tror desværre at det gamle domæne, som har placering som nummer ét har så mange år på bagen, og dermed så meget “autoritet”, at det bliver en opgave der kan tage mere tid og kræve mere tålmodighed end jeg først havde antaget. Men lad os se om ikke det kan lade sig gøre alligevel – hvis bare vi venter på at Google tænker sig lidt mere om.


Opdatering 28. december

Jeg modtog en tidlig julegave fra Google i år. Nu har jeg nemlig fået æren af at have placering som nummer ét på frasen “konge af internettet”.

Kongen af internettet julegave

Konge af internettet julegave

Det er testet i flere tools, som inkognito, uden browserhistorik, personlige indstillinger osv. Den er god nok – og det var heller ikke bare Google der lige testede det en dags tid – for jeg har den seneste uge haft placeringen som nummer 1. Det krævede ikke mere end to måneders tid – og det føles rigtig godt 🙂

Placering som nummer 1 på konge af internettet

Nu mangler jeg blot at få den samme placering på “kongen af internettet. Jeg er i øjeblikket nummer to, hvilket jeg har været den seneste uges tid. Men det kan ikke vare længe før denne førsteplads også vil være min!

Placering som nummer 2 på kongen af internettet


Opdatering 12. marts

Jeg fik desværre klappet lidt for tidligt i mine hænder. Der gik nogle uger, og så mistede jeg min førsteplads til min ærkerival, som sad på tronen igen i en måneds tid eller lignende. Men nu er der sket en stor opdatering igen – og jeg er nu nummer 1 på alle 3 keywords: konge af internettet, kongen af internettet og internettets konge.

Stillingen har været stabil i over en uge nu, og jeg vil derfor kalde min mission for fuldført! Slutstillingen ser ud som følgende:

Status marts - konge af internettetStatus marts - kongen af internettetStatus marts - internettets konge

Og som du kan se her via min rank tracking, så har jeg haft placeringerne i noget tid 🙂

Kongen af internettet rangering 1

Konge af internettet rangering 1

Internettets konge rangering 1

Men hvordan endte siden ift. Ahrefs og Majestic analysen tænker du måske? Her er en status:

Egen Majestic analyse

Egen Ahrefs analyse

Ankertekst fordeling

Jeg er bestemt heller ikke været bange for at overdrive exact match ankerteksterne som I kan se – men det ser også ud til at det endte med at give mig tronen. Hvor længe det så holder må tiden vise 🙂

4/54 ratings