Dynamic Keyword Insertion (DKI) Guide – Fordele og ulemper

Amazon annoncering

Med Dynamic Keyword Insertion, fremover omtalt som DKI, har man en fremragende mulighed for at få mere ud af sin annoncering med Google AdWords. Men jeg ser stadig den dag i dag stadig tilfælde hvor der bliver gjort fejltagelser med DKI, hvilket er årsagen til dette blogindlæg. Og det er faktisk også gældende for Bing Ads, hvor man har muligheden for samme type annoncering på søgemaskinerne Bing og Yahoo.

Jeg vil gerne give råd og vejledning fra mit arbejde med DKI, så du som annoncør er bedre klædt på til at bruge muligheden, hvis det da altså giver mening for dig og din virksomhed. For der er både fordele og ulemper ved det som man skal være klar over på forhånd, ligesom der kan være fordele og ulemper ved AdWords generelt.

Hvad er Dynamic KeyWord Insertion, og hvordan fungerer det?

Til jer som ikke i forvejen kender til DKI, eller i hvert fald ikke er helt klar over hvordan det fungerer, får i først og fremmest her en forklaring. Google har givet deres annoncører muligheden for automatisk at få indsat søgeord i annoncerne, alt afhængigt af hvad det er brugeren af deres søgemaskine har søgt på, samt hvilket søgeord i annoncørens annoncegruppe der bliver “trigget” af søgningen.

Indsætter man følgende “kode” kan man automatisk få indsat søgeord i sin annonce:

{KeyWord:Indsæt din tekst her}

Koden kan blive brugt i både overskrift, beskrivelseslinjer og din visningsadresse til annoncerne. Er der ikke plads til søgeordet er det i stedet den tekst man har indsat, i mit eksempel “Indsæt din tekst her”, som bliver vist.

En af de ting man skal være klar over på forhånd, og som mange misforstår ved dette tiltag er, at det ikke den søgende på Googles søgeord der bliver vist i annoncørens annonce, men det søgeord i annoncørens annoncegruppe som bliver ramt af søgeordet. Havde det været den anden vej ville man kunne få nogle ekstremt uheldige annoncetekster vist, og det ville i stedet have været “Dynamic Search Insertion” eller noget lignende.

I forhold til brug af store og små bogstaver kan du se i den tabel jeg har opsat herunder, hvordan du kan skrive koden til DKI, og hvilket output du får i dine annoncer.

Fordelene ved DKI

Der er nogle helt åbenlyse og mindre åbenlyse fordele ved at bruge en funktion som DKI til sine annoncer, som du får gennemgået herunder.

Fed skrift

Hver gang funktionen bliver brugt, vil det søgeord som den søgende har skrevet være i annoncen, hvilket betyder at det fremkommer i fed skrift. Dette gør det ekstra tydeligt, og sandsynligheden for at man som søgende lægger mærke til det er større, ligesom chancen for et klik.

Høj relevans

Igen, eftersom søgeordet er i annoncen, vil relevansen være høj, hvilken kun øger chancerne for et klik. Jo nærmere du rammer kundens behov med din annonce, desto større er chancen for at de er interesseret i at vide mere om dig og din virksomhed.

Forbedret Quality Score

Google giver jo som du ved annoncører med høj relevans en større værdi i deres auktion om de bedste pladser. Hvis du ser på det fra Googles synspunkt giver det også fantastisk god mening. Hvis ikke de resultater brugerne ser når de bruger søgemaskinen er relevante, så ender de med at bruge en anden udbyder – eftersom det er det hele konceptet handler om.

Med DKI kan du øge relevansen af annoncen ift. det søgeord som brugeren har søgt på, hvilket er med til at hæve din Quality Score, og skaffe dig bedre positioner til en billigere klikpris.

Hurtig implementering

Denne fordel kan måske virke lidt tvetydig, og det kommer så sandelig også an på den enkelte case og virksomhed der er tale om. Men opsætter man sin Google AdWords kontostruktur op efter brug af DKI, vil man kunne spare en masse tid sammenlignet med at skulle gøre det hele manuelt.

Dette gælder specielt for webshops med mange produkter i hver kategori. Her er ganske vist også andre alternativer man kan bruge, men DKI kan være en af de tidsbesparende løsninger.

Ulemperne ved DKI

Det vigtigste ved DKI er, at man kender til de ulemper der er, samt hvilke fejltagelser man skal undgå. Du får overblikket over dem i følgende afsnit.

Mindre kontrol

Nu er jeg måske selv lidt af en kontrolfreak, men jeg er ikke den eneste som ikke blot lader alt være op til Google, og efterlader min annoncering i deres hænder. Der er efterhånden så mange tiltag man kan gøre, som i sidste ende er meningen gør, at mængden af arbejdet for annoncøren er minimalt, og man lader Google styre sin budgivning, annonceskrivning, valg af annoncer etc.

Det lyder måske som udgangspunkt som en god ting, eftersom Google af alle har den mængde data der er nødvendigt til at træffe de helt rigtige beslutninger omkring budgivning etc. – men alligevel er jeg ikke den eneste der har set, at dette ikke er den optimale løsning.

Jeg har selv været med til at optimere konti med brug af flere af Googles tools og optimeringsværktøjer, som endte med langt flere konverteringer, til en lavere CPA etc. Derfor er det noget man skal gøre op med sig selv, og hvor meget tid man har til dette projekt, som kan være meget omfattende, men samtidigt også meget givende.

Evt. kan man lave en kombination, hvor man selv manuelt skriver sine annoncer og lignende, men lade Google styre sin budgivning. I hvert fald er det en generel overvejelse man bør have med tid vs. udbytte.

Irrelevante søgeord

Med en uheldig tilgang til keyword research kan man nemt tilføje søgeord som enten er tvetydige, eller direkte irrelevante for den annoncerende virksomhed. Dette kan normalt ende med at man annoncerer på søgeord som ikke passer til annoncerne, hvor man ender med en meget lav CTR, men at det ikke koster virksomheden penge.

Men hvis man samtidig bruger DKI kan dette ligefrem betyde at man ender med annoncer hvor det virker som et relevant søgeord, men at når brugerne så klikker på annoncen senere finder ud af, at virksomheden intet har med deres søgning at gøre. Og dette er ikke ligefrem godt for virksomhedens brand på den lange bane.

Ulovlig brug af varemærker

Har man søgeord med brandnavne som er beskyttet af varemærkelovgivningen kan man risikere at vise annoncer der ikke overholder denne del af lovgivningen. Det er også noget man skal have styr på inden man kaster sig ud i brugen af DKI.

Stavefejl

Som de fleste ved der allerede har arbejdet med online marketing, specielt i forbindelse med search, så er der mange der ikke kan stave og skriver forkert når de bruger Google. Derfor vil man få vist mange af sine annoncer på søgninger der ikke er stavet korrekt, og har man i sin keyword research valgt at tilføje nogle af disse søgeord til sin kampagne, kan man få vist stavefejl i sine egne annoncer.

Generisk udseende

Fordi DKI annoncer skal skrives på en måde så det passer til flere forskellige søgeord, og i mange forskellige situationer og scenarier, alt efter hvad der passer for brugeren. Derfor kan man meget nemt ende ud med nogle meget generiske annoncer, som ikke i alle tilfælde giver helt mening, eller som ikke ender med at være tiltalende for den mulige kunde.

Spammy udseende

Overdriver man sin brug af DKI på en måde så søgeordet bliver indsat i både overskrift, display URL og begge beskrivelseslinjer, ender man med en meget spam lignende annonce, eller noget der ligner det er skrevet af en robot.

Fejltagelser

Jeg har efterhånden set et par eksempler på virksomheder der har forsøgt sig med DKI, men uheldigvis har brugt en forkert kode. Fx i stedet for at skrive {KeyWord:Indsæt din tekst her} har jeg både set en oversat version med {Søgeord:Indsæt din tekst her} eller ved brug af forkortelsen {DKI:Indsæt din tekst her}. Eller hvis man har tilføjet rabatkoder som søgeord – som ved el-løbehjul fra Tier & VOI scootere.


For lige at opsummere på det hele kan man måske godt se vægten af hvordan jeg ser på DKI ift. fordele og ulemper. Jeg er personligt heller ikke den største fan af brugen af DKI, mest fordi jeg mener der findes bedre metoder til at skrive gode relevante annoncer, uden denne funktion, og hvor man dermed selv beholder kontrollen over indholdet i sine annoncer.

Men samtidig kan sagtens se at nogle virksomheder kunne bruge funktionen med stor fordel, specielt hvis man ikke har den store erfaring med AdWords, eller har meget tid at kunne bruge på det.

Lad mig endelig høre jeres erfaringer med Dynamic Keyword Insertion i kommentarerne!

Læs mere om emnet:

4.7/53 ratings

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *