10 inspirerende personer i online industrien

10 inspirerende personer i online industrien

For et godt stykke tid siden så jeg, at en af de nyere ansigter i branchen jeg følger, Tue Lindblad som er manden bag onlinebijobber.dk, delte ros ud til de gavmilde mennesker i online industrien han selv havde fulgt. Den tankegang kan jeg godt lide, og jeg vil derfor nu gerne selv give mine roser ud til 10 mennesker der har lært mig meget, og inspireret mig mere til at blive en del af branchen, samt til at tage springet som blogger. Og det er uden at have mødt ret mange af dem personligt – hvilket jeg må se at gøre noget ved!

For at have kunnet komme på min liste over 10 inspirerende personer i online industrien, har man på en eller anden måde været med til at påvirke mit liv i den retning jeg er kommet og er på vej mod, enten med sin gavmilde deling af indhold, sine interessante tankegange og erfaringer, samt inspirerende personlighed.

Listen er i uprioriteret rækkefølge, da jeg meget nødigt vil have at det skal ses som en konkurrence frem for det som det er, nemlig et udtryk for den glæde jeg har haft af at læse, lytte og følge jer i jeres gang online på sociale medier, blogs, bøger, podcasts og meget mere.

Alt det I har givet mig af råd, vejledning og inspiration har ført mig til at ville give jer noget tilbage, med mine egne erfaringer og opdagelser undervejs i min karriere, som I forhåbentlig kan bruge noget af, som jeg har brugt jeres.

Thomas RosenstandThomas Rosenstand

SEO og virkelighedsperspektiv

Ja, jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle kalde det, men endte ud med ordet “virkelighedsperspektiv”. For Thomas Rosenstand har ikke blot inspireret mig samt lært mig noget om SEO, men vi deler samtidig også mange holdninger til virkeligheden, og jeg har sat stor pris din bog “Virkeligheden er klog”. Har du ikke læst denne, så er det vist ved at være på tide. Du finder den gratis her, sammen med den for nyligt udgivne efterfølger “Virkeligheden er stadig klog”, som jeg stadig selv har til gode at få læst.

Står du og skal til at lære SEO fra bunden, så vil jeg helt sikkert anbefale dig at læse SEO-LEX, skrevet i et afslappet og meget brugervenligt sprog, som også fungerer for de helt ikke-tekniske personer. Du kan teste den ved at downloade de første 60 sider gratis i en light version her.

P.S Det er måske lidt med vilje at jeg har placeret dig øverst i min “ikke-prioriterede” rækkefølge, eftersom Tue valgte at placere dig til sidst i sin! 😉

Mikael RieckMikael Rieck

Affiliate og personlig effektivitet

Jeg tøver ikke når jeg siger at Mikael Rieck er den mest gavmilde eftersom han er den som deler mest gratis kvalitetsindhold på dansk i branchen – uden sammenligning. På bloggen Antphilosophy, med podcasts under samme navn, mit favoritforum Marketers.dk, samt de gode gamle podcasts sammen med Søren Riisager under navnet The Industrious Geeks.

Så står du med et behov for at øge din personlige effektivitet og affiliate indtægt kan Mikael helt klart inspirere og lære dig en masse. Han har samtidig været så gavmild (endnu engang) at give en e-bog væk gratis kaldet “Den komplette guide til passiv indkomst på nettet” som du finder her på hans blog.

Andreas LolkAndreas Lolk

Google AdWords

Hvis du kigger min liste igennem er Andreas Lolk (kendt på engelsk under navnet Andrew Lolk) den eneste der har Google AdWords som kategori – og det er der en meget klar årsag til. Andreas er den jeg er blevet inspireret af til at blive bedre til Google AdWords, hvilket også er her min egen ekspertise er.

Han har som jeg selv, et meget stort fokus på at skabe ROI, og at Google AdWords med den helt korrekte, og til tider lettere komplicerede opsætning, kan gøres til en virksomheds stærkeste kanal online.

Mikkel deMib SvendsenMikkel deMib Svendsen

SEO

Den mest internationalt kendte dansker på min liste er uden tvivl Mikkel deMib, som er en af veteranerne i branchen, og har været med i gamet siden før jeg overhovedet kendte til begreberne. På hans blog kan du finde artikler der er dateret til for mere end 10 år siden, hvilket i sig selv siger en hel del.

Mikkel har skrevet meget indhold om specielt SEO, og mange af de råd han har givet for mange år tilbage har været fremtidssikre råd – hvilket de færreste i branchen kan prale af. Jeg kan ikke selv komme i tanke om noget jeg har læst af det han har udgivet, som ikke stadig er gældende i dag. Hans bog på næsten 1.400 sider udelukkende om SEO, som han nu giver gratis væk (ja, gratis) kan du finde her.

Pat FlynnPat Flynn

Affiliate og indtjening online

En af de personer jeg har lyttet mest til gennem podcasts, men samtidigt også læst massevis af blogindlæg af, er Pat Flynn bag Smart Passive Income bloggen. Her er der tale om en mand med begge ben plantet solidt på jorden, trods de ganske imponerende ting han har opnået i sin online karriere.

Pat Flynns erfaring omkring at tjene penge online, gerne i en så passiv form som muligt, blandt andet med affiliate marketing strækker sig vidt, og han deler gerne ud af råd og vejledning til hvordan du kan gøre ham kunsten efter. Hør blandt andet hans podcasts hvor han interviewer spændende mennesker i branchen som du finder på iTunes her, og læs med på hans blog hvor de også findes, sammen med hans indkomstrapporter og en masse andre fantastiske artikler og guides.

Henrik BondtofteHenrik Bondtofte

SEO

Er der én dansk person jeg ville referere folk til at følge hvis det drejer sig specifikt om link building – så er det Henrik Bondtofte. Jeg har til dags dato ikke mødt nogen (virtuelt) som har så gode og ikke mindst kreative idéer når det kommer til at skabe links til sit website. Er det noget du gerne vil, og gerne vil gøre ordentligt, så er hans bog uden tvivl et godt valg, og en endnu bedre investering.

Derudover blogger han jævnligt på sin egen blog om stort set alt inden for SEO disciplinen, fra det helt grundlæggende til det mere komplicerede, samt andre emner inden for online marketing som webanalyse, reputation management etc.

Tim FerrissTim Ferriss

Personlig effektivitet og iværksætteri

Tim Ferriss er virkelig en af de som har inspireret mig meget, nærmest udelukkende pga. hans bog “The 4-Hour Work Week”. Har du ikke læst den vil jeg virkelig opfordre til at gøre det, og det kan næsten kun gå for langsomt. Han har også lavet et podcast som du kan finde på iTunes her.

Selv om bogen selvfølgelig er overdrevet, og at der er flere af de råd han giver som er nemmere for en amerikaner som arbejder på et engelsktalende marked, end det er for os danskere som vil ramme vores eget marked, er der stadig masser af brugbart indhold og tankegange. I hvert fald har hans bog virkelig været med til at forme min tankegang om hvordan jeg vil forme min fremtid, og jeg beundrer det han har opnået og det liv han lever.

Casper BlomCasper Blom

Iværksætteri

Den yngste på min liste (tror jeg da?) er Casper Blom, som har “vundet” en plads netop pga. alt det han allerede har opnået på sine relativt få leveår. Selv om der ikke er mere end et par års mellemrum i mellem os, så er jeg ganske enkelt imponeret over hvor meget han har haft med at gøre allerede, og den enorme livserfaring han har opbygget dig på så kort tid.

Samtidig er Casper en af de som forsøger at gøre livet lettere for iværksættere i Danmark, og det er man bare nødt til at beundre. Danmark er bestemt ikke det mest optimale land at være entreprenør i, men det forsøger Casper at lave om på – og forsæt endelig! Jeg fristes til at sige “Just F*ing Do It” 🙂

Neil PatelNeil Patel

Blogging og SEO

Vil man gerne finde en som både har styr på at blogge og skabe en gruppe af følgere, og som samtidig har en enorm portion viden inden for SEO så er Neil Patel den helt rigtige. Er der nogen som har vist gode resultater med sin tilgang til SEO, herunder specielt link building, så er det denne fyr.

Han skriver en masse ganske gennemførte guides, opsat i lækkert design, og som han har gjort tilgængeligt helt gratis for alle. Og her taler vi ikke kun om SEO (som du kan finde her), men også alle de andre discipliner som medfølger når man har et website, herunder content marketing, social media marketing, CRO og meget andet.

Halfdan TimmHalfdan Timm

Affiliate og personlig effektivitet

Halfdan Timm er også en af de yngre herrer på denne liste, men som i den grad også har fortjent at være med. Skal du se nogle gennemførte blogindlæg på dansk er hans blog et rigtig godt sted at starte, specielt inden for emner som affiliate og adsense, samt det at blive en mere effektiv person.

Derudover har han startet virksomheden JUF.dk, og der kan du på hans personlige blog følge med i den udvikling. Er du mere interesseret i hans råd og vejledning om affiliate vil jeg foreslå dig at læse denne gennemgang, hvor han tager dig igennem hele processen om hvordan man starter et website med mål om at tjene penge på adsense og affiliate marketing.


Jeg kunne i den grad fortsætte med at liste inspirerende personligheder i branchen, men et eller andet sted skal man jo stoppe. Er du interesseret i at finde flere spændende mennesker, blogs, artikler, tools, bøger, podcasts eller lignende, kan du tjekke min egen side med ressourcer som jeg løbende vil udbygge med flere spændende links.

Det ville virkelig være en kæmpe hjælp hvis I der læser dette vil dele det med andre som også kan få gavn af følge disse spændende mennesker. Jeg håber at listen kan hjælpe andre med at blive inspireret af disse mennesker i noget nær den grad jeg selv er blevet det.

Og til sidst – hvem har inspireret dig for nyligt? Lad mig endelig høre i kommentarerne hvis der er nogen du mener jeg har overset på min liste.

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner - 1 stemme(r), gennemsnit: 5,00 ud af 5


Loading...
Shares 0
Kunne du lide hvad du læste, så del det endelig med andre 🙂
Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *